Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Julekoncert med Herning Kirkes Drengekor

DEC
06

Julekoncert med Herning Kirkes Drengekor


Dato Tirsdag d. 6. december 2022, kl. 19:00
Sted Bjerre Kirke, Holmen 3K, 8783 Hornsyld
Pris
125 kr. pr. billet
Julekoncert med Herning Kirkes Drengekor

Hvert år når skolerne begynder igen efter sommerferien, besøger dirigent Charlotte Rowan sammen med kolleger fra Den Jyske Sangskole næsten alle 3.-klasser på skolerne i Herning Kommune. Her lytter de efter drenge og piger, der har den musikalitet, koret efterspørger. Det handler naturligvis om gode sangstemmer, men også om rytmisk bevidsthed og en umiddelbar lydhørhed og glæde ved musikken.

De børn, som viser evner og interesse, bliver inviteret til et orienterende møde, hvor de for drengenes vedkommende får tilbud om optagelse i forskolen for Herning Kirkes Drengekor. Desuden afholder koret offentlige optagelsesprøver én gang årligt i august.

De udvalgte sangere vil dermed have mulighed for at starte på en professionel 10-årig musikuddannelse på Den Jyske Sangskole. Den musikalske uddannelse inkluderer en 1-årig forskole, dernæst talentklasse og til sidst det statsstøttede Musikalsk Grundkursus i klassisk sang, som er et målrettet konservatorieforberedende forløb.