Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

KONFIRMATIONSFORBEREDELSE 2021/22

Konfirmation sker i 7. klasse og ofte sammen med med klassekammeraterne fra 6. klasse før sommerferien. Normalt bor man i Nebsager, Bjerre eller Stenderup sogn. Særlige hensyn kan gøre, at man har andre ønsker og behov. Kontakt da venligst en af præsterne.

Vi holder konfirmationsindskrivningsgudstjeneste i Bjerre kirke for konfirmand, forældre og evt. søskende, uanset om man skal konfirmeres i Nebsager kirke, Bjerre kirke eller Stenderup kirke:

Tirsdag den 21. september 2021 kl. 19.00

Indskrivning finder sted ved at udfylde Indskrivningsblanket til konfirmation 2022 og tage den med sammen med en kopi af konfirmandens dåbsattest til gudstjenesten.

I 2022 er det sognepræst Lars Motzfeldt Nielsen, der konfirmerer i Nebsager kirke, og sognepræst Helle Glerup i Bjerre kirke og Stenderup kirker.

Konfirmationsforberedelsen foregår i Nebsager kirke og i konfirmandstue, Nebsager Kirkevej 10, 8783 Hornsyld. 

Vi har i samarbejde med Skolen i Midten fastlagt forberedelsen til at være på udvalgte onsdage med start kl. 13.15 (præcis) og indtil kl. 14.45. Der er tillige hele dage indlagt i forløbet - på udvalgte fredage.

Det er et tilvalg at gå til konfirmationsforberedelse, men når dette valg er sket, træder der en bekendtgørelse i kraft, som præsten skal følge for at kunne konfirmere den enkelte konfirmand. Derfor skal alle komme et vist antal gange i kirke til vores gudstjenester, som kan være på søndage, helligdage, aftener og lære salmer og meget andet. Mere om det senere.

Datoerne for konfirmationsforberedelsen er som følger:

September: 29

Okotober: 6 - 13

November: 3 - 10 - 12 (hel dag) - 17 - 24

December: 1  - 8

Januar: 19 - 26

Februar: 2 - 9 - 23

Marts: 2 - 9 - 23 - 30

April: 1 (heldag) - 6 - 20