KONFIRMATIONSFORBEREDELSE 2023/24

Konfirmation 2024 sker i 7. klasse, og det er ofte sammen med klassekammeraterne i 6. klasse fra før sommerferien - enten på Stenderup skole eller Hornsyld skole. Såfremt konfirmanden har gået på en anden skole, kontakt da venligst en af præsterne.

Et andet kriterium kunne være, at man bliver konfirmeret i det sogn, hvor man bor. Så bor man f.eks. i Hornsyld sogn, er konfirmationen i Nebsager kirke, Hornsyld. (Check evt. jeres bopælssogn på sogn.dk). 

Hvis I er i tvivl, så kontakt en af præsterne.

Vi holder fælles konfirmationsindskrivningsgudstjeneste i Bjerre kirke for konfirmand, forældre og evt. søskende, uanset om man skal konfirmeres i Nebsager kirke, Bjerre kirke eller Stenderup kirke:

Tirsdag den 5. september 2023  kl. 19.00 i Bjerre kirke.

Indskrivning finder sted efter gudstjenesten ved at udfylde og underskrive Indskrivningsblanket til konfirmation 2024 og tage den med sammen med en kopi af konfirmandens dåbsattest til gudstjenesten. Her afleverer I den til den pågældende præst: Hvis I gerne vil have konfirmation i Nebsager kirke, er det Lars, I skal tale med - hvis det er i Bjerre eller Stenderup kirke, er det Helle.

Konfirmationsforberedelsen foregår for det meste i konfirmandstue, Nebsager Kirkevej 10, 8783 Hornsyld og i Nebsager kirke.

Vi har i samarbejde med Skolen i Midten fastlagt forberedelsen til at være på udvalgte onsdage med start kl. 13.15 til kl. 14.45. Der er tillige 2 hele dages konfirmationsforberedelse indlagt i forløbet - og det er fredage.

Det er et tilvalg at gå til konfirmationsforberedelse, men når dette valg er sket, træder der en bekendtgørelse i kraft, som præsten skal følge for at kunne konfirmere den enkelte konfirmand. Det drejer sig bl.a. om kirkegang, herunder kendskab til gudstjenestens gang og salmekendskab. Desuden er aktiv deltagelse i konfirmationsforberedelsen en del af det, man som konfirmand og forældre siger ja til ved indskrivningen.

Til gengæld søger vi at involvere de unge mennesker ved bla. at afholde særlige bøn & brunch gudstjenester, hvori de kan deltage mere aktivt.

Datoerne for konfirmationsforberedelsen i 2023/24 er som følger:

September: 13 - 20 

Okotober: 4 - 11

November: 1 - 8 - 15 - 22 - 29

December: 1 (heldag) - 6

Januar: 10 - 17 - 24 - 31

Februar: 7 - 21 - 28

Marts:  6 - 13 - 20 - 22 (heldag)

April: 3