Dåb

Aftale om dåb

Dåb i en af vores tre kirker kan aftales ved at kontakte en af sognepræsterne. Ved dåben bliver jeres barn medlem af folkekirken. I kan evt. finde jeres sogn på sogn.dk.

Dåben sker under gudstjenesten kl. 9.00 eller højmessen kl. 10.30 om søndagen.

Dåbssamtale aftales med præsten og foregår typisk i ugen op til dåben.

Efter dåben får I en fødsels- og dåbsattest for jeres barn.

Oplysninger i forbindelse med dåben

Vi skal have besked om barnets fødselsdato og fulde navn, kontaktinformation til forældre, samt navne og adresser på fadderne senest 14 dage før dåben. Oplysningerne kan gives til præsten eller kirkekontoret.

Der skal være 2-5 faddere, inkl. den der bærer barnet. I kan selv bære barnet, og så skal der være 2-5 faddere herudover. For at være fadder skal man være døbt med en kristen dåb og min. være i konfirmationsalderen.

Navngivning før dåben

Barnet kan navngives før dåben, hvis der f.eks. skal udstedes pas, eller man gerne vil have et sygesikringsbevis. Læs om navngivning.

Hvis dåben sker efter barnet er fyldt 6 måneder, skal barnet forinden navngives i bopælssognet.

Voksendåb

Er du ikke blevet døbt som barn, er det aldrig for sent at finde ud af, at nu vil du gerne døbes. Så kontakt en af præsterne, som vil hjælpe dig i dine overvejselser.